Morten Hesse

Lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus University

Dyssocialitet eller udadrettet adfærd

Abstract

Antisocial personlighedsforstyrrelse eller udadrettet adfærd er den type af psykisk forstyrrelse, som er overrepræsenteret hos mennesker med misbrug, sammenlignet med andre med psykiske vanskeligheder og sammenlignet med den generelle befolkning. Oplægget vil omfatte en oversigt over forskning fra efter år 2000, som beskriver eksternaliserende adfærd fra forskellige perspektiver, og hvilken betydning det har for prognosen for behandling af rusmiddelproblemer, herunder gennemførelse af behandling, opnåelse af et stabilt liv uden rusproblemer, og  en bredere reintegration i samfundet. Endelig vil der blive præsenteret resultater fra et kontrolleret forsøg med psykoedukative samtaler for antisocial adfærd hos mennesker i behandling for et rusmiddelproblem, ”Impulsive Lifestyle Counselling”.

Biografi

Morten Hesse er lektor ved Center for Rusmiddelforskning. Han er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, og har siden 1995 arbejdet med rusmiddelproblemer. Hans forskning handler især om overlappet mellem rus, psykiske lidelser og kriminalitet. Han har publiceret mere end 100 videnskabelige artikler indenfor områder som personlighedsforstyrrelser, depression, ADHD, substitutionsbehandling og døgnbehandling.

Lenke

Morten Hesse, Aarhus Universitet